Nyt spændende dyr ved Næsby Strand

Ildflue, Ildbille eller Sankthansorm - kært barn har mange navne. I virkeligheden er det en bille i familien ildfluer og især hunnen uden flyve- og dækvinger ligner i høj grad en orm.

I Danmark har vi 2 arter af ildfluer. Den mest almindelige er Sankthansorm, som kendes fra diget ved Næsby Strand. I denne uge har vi så i skoven fundet den mere sjældne Lille sankthansorm på cirka 10 mm. Begge arter har hunner med bagkropsled, som kan lyse i mørket for at tiltrække hanner ved midsommer. 

Dette nye fund betyder, at vi har et nyt eksotisk dyr at kigge efter på lune sommeraftener.

Herunder ses et par fotos af hunnen af Lille sankthansorm og et nærfoto af følehorn og kæber. De lever fortrinsvis af småsnegle i skovbunden.