Flotte skovskader på besøg

Især om efteråret ser vi en del skovskader i haven. Ofte kommer de flyvende med agern, som de graver ned rundt omkring som forråd til vinteren.

De er utroligt sky og flyver væk ved den mindste bevægelse.

Skovskaderne kommer også gerne til foderbrædtet, men bare vi bevæger os en lille smule, flyver de straks væk. Derfor er ugens fotos også en lille sejr, som det har taget flere år at få i kassen. Kravlende rundt nede under vinduerne lykkedes det at snige sig til fotos. Det lykkedes endda at få åbnet et vindue og få fotograferet mellem en sprække i gardinerne.

Vælg selv, hvilket foto du selv synes bedst om.